Nybyggede luksuslejligheder på Frederiksberg

Er du på boligjagt, kan vi anbefale dig at lægge vejen forbi de kommende ejerlejligheder på Fuglebakkevej 88, Frederiksberg. Her er en storslået og gennemført arkitektdrøm på vej, og salget af de moderne luksusboliger med altan er begyndt. Læs mere om Frederiksbergs herskabelige familieboliger og liebhaverhjem i det populære Fuglebakkekvarter.

Frederiksberg – ”Københavns grønne hjerte” – og bydelen, der summer af gadestemning og historie. Frederiksberg er elsket af sine beboere, både tilflyttere og dem, som har boet der hele livet. Når først man er gået ned gennem de frankofile shoppestræder med specialbutikker og gode restauranter, er det svært ikke at blive forelsket i den frederiksbergske charme. Midt i denne herlighed, i det attraktive, gamle Fuglebakkekvarter, kommer 29 ejerlejligheder på adressen Fuglebakkevej 88. Ejendommen kommer til at bestå af store ejerlejligheder og penthouses i 2 plan fra 63 m2 og helt op til svimlende 159 m2 fordelt på 2-5 værelser.

Arkitekterne bag er de prisvindende EFFEKT Architects, som bl.a. har tegnet den verdenskendte turistattraktion Skovtårnet ved Gisselfeld og den store, grønne bydel Naturbyen i Middelfart. Projekter som begge har det tilfælles, at de tilbyder unikke designdetaljer, der behager øjet, men samtidig respekterer det omkringliggende miljø. Med ejendommen på Fuglebakkevej 88 har arkitekterne også forsøgt at imødekomme det eksisterende byrum med Frederiksbergs stolte historie og smukke, gamle ejendomme, og dog alligevel med moderne fornyelse på programmet. Dette kommer til udtryk med en facade af rødlige, brune teglsten, kæmpe panoramavinduer og smukke hoveddøre i egetræ. En gennemført liebhaverejendom fra inderst til yderst, der kommer til at passe flot ind i sit herskabelige nærområde.

Sjældent udbudt nybyg på Frederiksberg

Det er sjældent at finde nybyggeri på Frederiksberg. Frederiksberg er en gammel bydel med historiske ejendomme, der trækker tråde langt tilbage i tiden, og der er ikke mange ledige byggefelter tilbage. Derfor er Fuglebakkevej 88 et unikt boligprojekt i hjertet af Københavns grønne ”landsby”. En del af København, og så alligevel helt sin egen. Her får man den attraktive beliggenhed tæt på Frederiksbergs mange små oaser og grønne parker. Ejendommen får også et stort, privat gårdrum med legeplads til børnene. Lejlighederne i stuen får direkte udgang til den grønne gårdhave. Under ejendommen kan man tilkøbe sin egen parkeringsplads i den nybyggede parkeringskælder. Der er lagt op til et dejligt og nemt hverdagsliv på Fuglebakkevej 88.

Kom til Åbent Hus på Fuglebakkevej 88

Salget af ejerlejlighederne og de øverste penthouses er startet. Vil du høre mere om boligerne på Fuglebakkevej, er du meget velkommen til at besøge showroomet til Åbent Hus. Se hvornår, samt planer og priser her.

Lejlighederne er klar til indflytning kontakt os og få en privat fremvisning

Ønsker du en fremvisning?
Kontakt os på tlf. 32 83 06 20 og book en privat fremvisning i løbet af ugen.

FUGLEBAKKEVEJ 88

PLANER OG PRISER

Se planer og priser for de nybyggede ejerlejligheder midt i det attraktive fuglebakkekvarter.